Fantomet slår til og redder den danske ære

Onsdag blev det til en dansk sejr i Big $11. Ud af de 2.370 endte 'fantomet1029' heads up, og slog modstanderen fra Mexico. For sejren cashede 'Fantomet1029' $3.043.

I $215 Battle Royale Progressive KO spillede 764 med om en samlet præmiesum på $152.800. Danskeren med nick 'Niclaszizou1'ramte finalebordet, hvor det blev til en 7. plads på $1.895 plus $768 i Bounty.

Morten 'Erland' Erlandsen er blandt de 10 sidste spillere i $109 Battle Royale Late Edition. Der er $3.401 i vinderen.

'€urop€an' med fin dag på kontoret
Den finske tourchef Samuel '€urop€an' Vousden blev runner up i High Roller Club Daily 500 da han heads up tabte til Sintoras fra Tyskland. Vousden fik $4.058 plus $1.421 i bounty for andenpladsen.

Også i High Roller Club $530 Daily Supersonic Hyper-Turbo var '€urop€an' tæt på en sejr, men her tabte han heads up til en kineser. Finnen fik dog $8.326 i trøstepræmie som runner up.